Flere og flere webshops bliver hvert år startet af håbefulde iværksættere, der glæder sig til at starte deres nye fantastiske shop. Fælles for alle nybagte shopejere er dog, at de hurtigt finder ud af, hvor meget tid der i det daglige kommer til at gå med det administrative arbejde når ordrene begynder at tikke ind. Ordren kommer ind på webshoppen og skal så håndteres i ét system, afsluttes i et andet og måske skal der så lige logges ind i et tredje for at kunne gøre ordren klar til afsendelse inden den så er ud af døren. Så er det over i økonomisystemet og færdiggøre ordren til sidst. Alt for meget tid bruges af webshopejere på det administrative i stedet for at skaffe flere salg. Pairy er skabt for at løse den problemstilling. Efter i mange år at have beskæftiget os med digital markedsføring, opbygning af webshops og den daglige dialog med webshopejerne var tiden inde til at gøre noget. Med Pairy ønsker vi at skabe et system, som er så fleksibelt og intelligent, at du kan spare en masse tid og bruge den tid på noget der giver mere mening for dig og din forretning.